Det kan lyde mærkeligt, at man skal grave hullet større end det er, men det er ikke desto mindre vejen frem, for at udbedre hullet i grusvejen.
Grav 10-20 cm af kanten af hullet hele vejen rundt og ca. 10 cm af hullets bund.
Dernæst skal du blande nyt og gammelt materiale for at opnå det mest holdbare resultat. Det er altså ikke nok at lægge fx nyt vejgrus direkte i hullet. Derimod er det vigtigt at blande det opgravede grus med det nye for at skabe et naturligt vedhæft til resten af grusvejen.
For at få det mest stabile resultat, anbefales det at man iblander det samme materiale, som det grusvejen består af, fx vejgrus.
Fyld hullet med det sammenblandede grus og komprimér materialet med fx en pladevibrator.
Sandshoppen anbefaler vejgrus eller stabilgrus til din grusvej. Det er mest almindeligt at bruge vejgrus eller stabilgrus til grusvejen. Sandshoppens vejgrus er et kvalitetsprodukt, som er udvundet og blandet i Midt- og Vestjyske grusgrave, og som er behageligt at køre på og kan modstå større køretøjer. Derudover sikrer lerindholdet i gruset, at det ikke er særligt støvende, hvilket mange ser som en stor fordel.
Alternativt kan man bruge stabilgrus på sin grusvej og til udbedring af huller. Stabilgrus er en særlig godkendt blanding af sand, grus og sten. Kornstørrelsen (størrelsen på stenene) på det udvundne stabilgrus er 0-32 mm. Stabilgruset har en høj bæreevne og kan modstå større køretøjer.
Husk i øvrigt rådet om at iblande det samme materiale, til opfyldning af huller, som det grusvejen består af – det giver det bedste resultat.